Rutek A/S blev grundlagt i 1980 og har siden starten specialiseret sig i produktion af rustfri svejste konstruktioner, herunder specialtanke og tryktanke med PED-godkendelse til bl.a. levnedsmiddelbranchen samt den kemiske og farmaceutiske industri.
Rutek A/S har ydermere opnået stor erfaring i opbygning af komplette procesanlæg, produktion af køle-/varmekapper med høj kapacitet, med eller uden PED-godkendelse, varmevekslere samt endebunde og keglebunde til tankindustrien.
Vi varetager også installations- og reparationsopgaver on-site til meget konkurrencedygtige priser.
Rutek A/S har en højt kvalificeret medarbejderstab og alle vores svejsere er certificeret i overensstemmelse med DS/EN287-1.
Rutek A/S er kendetegnet ved en høj grad af kundeservice, kvalitet og fleksibilitet og på dette grundlag har mange nuværende kunder været med os helt fra starten.